Sælger har snydt mig

Såfremt sælger ikke har afsendt varen som aftalt, og du har forudbetalt, bør du straks kontakte sælger og forlange, at varen bliver afsendt.

Hvis sælger stadig ikke reagerer, bør du kontakte kundeservice på support@dba.dk, så vi straks kan indsætte en anmærkning på sælger. Vi afsender samtidig en e-mail, hvor vi beder personen om at afslutte handlen. Hvis vi modtager flere klager over samme bruger, vil denne naturligvis blive inaktiveret på DBA.

DBA kan ikke udlevere oplysninger om sælger grundet reglerne i persondataloven. I stedet skal du rette henvendelse til politiet og indgive en anmeldelse. Politiet kan herefter rette henvendelse til os og udbede sig de relevante oplysninger. Dette sker på baggrund af en dommerkendelse.

Som hovedregel er det altid risikabelt at forudbetale via bankoverførsel. Der er ingen mulighed for at få tilbageført pengene, og den eneste mulighed er derfor at gå rettens vej.

Vi anbefaler derfor, at man mødes ansigt til ansigt. Hvis det ikke er muligt at mødes med sælger, anbefaler vi betaling via PayPal.

Læs mere om PayPal HER

OK